Gør det du er god til i din forretning, så hjælper jeg dig med resten - især teknik og sparring.

Gennem strategisk sparring og digitale løsninger hjælper jeg dig med at skabe en bedre forretning, der matcher din definition af success og det liv du gerne vil leve.

  • Mere tid til at gøre det, der betyder noget
  • Få et bedre overblik over hvordan det går
  • Undgå at føle dig alene med alting

Du bestemmer, hvordan din business skal se ud!

Får du den hjælp, som du har brug for?

Som selvstændig er der mange bolde, der skal holdes i luften og samtidig med, at du skal drive forretningen, så skal du også udvikle den. Der er derfor ikke noget at sige til, hvis du føler dig:

Overvældet af teknik
Du gider ikke rode med teknik og det holder dig tilbage, at det ikke bare spiller og du føler, at der er et uudnyttet potentiale i alt det man ikke ved det kan.
Mistet overblikket
Du har ingen idé om, hvornår det går godt og hvornår det går skidt i forretningen, men håber på, at der er penge på kontoen, når måneden eller året er omme.
Mangler tid
Du bruger alt for meget tid på opgaver, der dræner din energi eller som ikke rigtig har nogen effekt. Du drukner i todo-lister og hold-lyset-tændt opgaver.
Savner opbakning og forståelse
Du føler dig alene med alle beslutningerne og presset. Når du søger opbakning, så er der ikke rigtig nogen, der forstår hvad det vil sige at være selvstændig.

Succes er at leve det liv, du drømmer om.

Hvordan ser success ud for dig? Og hvilken virksomhed drømmer du om?

Success har mange ansigter og jeg tror på, at du startede din virksomhed og blev selvstændig, fordi du har din egen definition af success. At være sin egen chef og selv kunne bestemme, hvordan dit arbejdsliv skal se ud er formentlig et af kriterierne. Mere frihed, fleksibilitet og tid er formentlig et par kriterier for success.

Desværre oplever mange selvstændige, at de efter noget tid drukner i drift og opgaver, der dræner dem for energi. Måske føler du dig alene, fordi du skal træffe alle beslutninger selv. Du skal vide det hele. Og der er ingen der rigtig forstår, hvad det vil sige, at være dig. Der er ingen tvivl om, at du knokler for at få det til at hænge sammen, men måske ser du ikke helt de resultater du drømmer om. Du kæmper med energien, overblikket, teknikken, tiden og måske endda økonomien.

Sådan behøver det ikke at være.

Du fortjener en samarbejdspartner, der giver sig tid til at forstå dig og sætte sig ind i netop din forretning. En partner der kan oversætte en masse teknik og business snak til et sprog som du rent faktisk forstår. En samarbejdspartner der kan lave digitale løsninger, der er skræddersyet til dig og til at hjælpe dig fremfor at begrænse dig. En samarbejdspartner der gerne vil se dig lykkes både professionelt og som menneske.

Jeg er den samarbejdspartner - ikke et stort digitalt bureau eller en ultra-specialiseret programmør. Du har brug for en generalist, der snakker mange fagsprog og som kan løse mange forskellige opgaver. En samarbejdspartner, der bakker om dig og som du kan læne dig op ad - også når det hele bliver lidt surt.

Få mere tid, bedre overblik og teknik der ikke står i vejen

med en strategisk sparringspartner der forstår dig, forstår din forretning, og som samtidig kan skabe digitale løsninger og forstå den teknik, der frustrerer dig.

  1. 1 Book et intromøde Jeg lærer dig og din forretning bedre at kende og vi ser om det er et match og identificerer områder som jeg kan hjælpe dig med.
  2. 2 Vi laver en plan, der passer til dig En digital løsning, der sparer dig tid, eller om hjælp til at skabe et bedre overblik ved at kigge på tal og opsætte mål? Vi en plan, der passer til dig.
  3. 3 Mere tid til det vigtige Med en klar plan, et tydeligt overblik og smartere digitale løsninger kan du endelig fokusere på de ting, der giver dig energi og ikke det, der dræner dig.

Hej, jeg er Nicki!

De sidste 10 år har jeg samarbejdet med selvstændige og små virksomheder omkring alt fra at hjælpe til i kundeservice til udvikling af nye digitale løsninger og strategisk sparring. Særligt inden for e-handel, kultur, kreative virksomheder og ejendomsbranchen.

Jeg er uddannet Cand. Mag. Informationsviden og selvom det ikke er en titel, der betyder meget i sig selv, så danner den grundlag for min lidt anderledes; tværfaglige og procesorienterede tilgang til arbejdet med små virksomheder. Siden 2010 har jeg brugt kode og programmering som et af mange værktøjer til at skabe ægte forandring - for mennesker og forretninger.

Alt mit arbejde er gennemsyret af følgende værdier:

  • Alt kan lade sig gøre
  • Teknik skal give mening for dig og din virksomhed
  • En bedre business er ikke nøvendigvis en større business
  • Nyd livet uden at ofre forretningen

Min vision er at optimere forretningsgange for selvstændige og founders, der ikke lader sig begrænse af traditionelle forventninger. Lad os bygge en forretning, der fungerer på dine præmisser, så du kan nyde livet – lukke computeren, og opleve – uden at ofre forretningen.